SØG DU BARE LØS

Andet

Adresse: København

EKF søger Applikationsarkitekt EKF spiller en vigtig rolle for dansk eksport og i takt med udviklingen i finanssektoren, stiger efterspørgslen efter effektive samarbejdsmuligheder og sammenhængende IT-løsninger løbende. EKF IT skal følge med denne udvikling og komme på forkant med forretningens ønsker uden at gå på kompromis med sikkerhed og stabil drift. Derfor søger vi en applikationsarkitekt, som kan definere og designe systemlandskabet bag EKFs forretningssystemer. EKF har en systemportefølje af Microsoft-baserede kernesystemer, herunder bl.a. Dynamics NAV, CRM, SharePoint og BI. Over de kommende år vil vi udvikle videre på dette landskab mhp. at understøtte forretningen effektivt gennem en enkel, robust og agil platform. I rollen som applikationsarkitekt vil du samarbejde med EKFs egne IT-konsulenter, leverandørernes udviklere og medarbejdere på tværs af EKF om at skabe et naturligt og velfungerende applikationslandskab, hvor moduler og komponenter taler sammen, data genanvendes og processer understøttes. Som en del af opgaven vil du være med til at sætte strategien og definere projekterne. Dermed vil du få stor indflydelse på såvel målarkitektur, komponenter og løsningsmodeller samt integrationsstrukturen ift. transaktioner og master data. Vi forestiller os at du - brænder for arbejdet som applikationsarkitekt og bindeled mellem udvikling og forretning - har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og 6-10 års erfaring med arkitektur, udvikling, application management eller lignende - har erfaring fra finanssektoren, økonomifunktioner eller anden finansbaggrund - har solid erfaring med Microsoft Dynamics NAV – gerne på tværs af versioner - har et godt overblik over mulighederne i SharePoint og Dynamics CRM - har erfaring med integration af Best-of-Breed forretningssystemer - kan kommunikere tekniske problemstillinger til ikke-tekniske interessenter - har interesse for andre mennesker og gode interpersonelle kompetencer Vi tilbyder En udfordrende stilling i en spændende virksomhed i rivende udvikling. Attraktive løn- og ansættelsesvilkår samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Et godt socialt miljø med ca. 130 dedikerede kolleger, der holder til i dejlige lokaler ved Kalkbrænderihavnen ved Nordhavn Station. IT drives af 7 erfarne medarbejdere og et antal eksterne konsulenter. Afdelingen er præget af et åbent samarbejdsmiljø, hvor engagement og indflydelse følges ad. Stillingen er til besættelse pr. 1. november 2016. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Piet Haarbo på tlf. 20 18 39 58, pha@ekf.dk, eller HR-seniorkonsulent Charlotte Palm Knudsen på tlf. 42 42 04 92, cpk@ekf.dk. Ansøgning Din ansøgning med CV og relevante bilag skal være os i hænde senest fredag d. 26. august 2016. EKF er Danmarks Eksportkredit. Vi hjælper danske virksomheder frem i verden ved at dække de risici, der er ved at handle med andre lande. Når EKF tager risikoen, får danske virksomheder og deres kunder langt bedre mulighed for at få finansieret deres indbyrdes forretninger på konkurrencedygtige vilkår. Alene sidste år sagde vi ja til garantier, der var med til at skaffe ordrer til danske virksomheder for over 26 milliarder kroner. EKF er ejet af staten og drives som en moderne, finansiel virksomhed.


Regions: Sjælland


JobType: Fuldtid


Job kræver: Kørekort


Contact Person: Piet Haarbo


Stilling: HR-seniorkonsulent


E-mail: pha@ekf.dk


Telefon: 20 18 39 58


Forventet start Dato: 30-08-2016

JOBAUTOMATEN ER SOCIAL

Vi er der hvor de ledige er, så følg os på de socialmedier.

KONTAKT OS

VILKÅR

Om JOBAUTOMATEN

Valideringspolitik